Køkkendesign – stilarter fra moderne og minimalistisk til klassisk

Køkkendesign handler om, hvordan et køkken ser ud og fungerer: former, farver, overflader og materialer, og hvordan de hænger sammen. Stilarterne er beskrivende betegnelser og ikke faste definitioner, så de samme ord kan dække over forskellige udtryk. Her er de mest brugte stilarter ud fra deres kendetegn, efterfulgt af den historie, som det moderne køkken bygger på. Designet er en del af den samlede planlægning af et nyt køkken.

Køkkendesign i overblik: fem stilarter

Stil	Typiske kendetegn
Moderne og minimalistisk	Rene, glatte flader, få synlige detaljer, skjulte greb eller grebsløse fronter, ofte indbyggede hvidevarer
Skandinavisk	Enkle former, funktion i centrum, ofte lyse farver og naturmaterialer som træ
Klassisk og landstil	Fronter med profiler eller fyldinger, synlige greb, ofte varme farver og træudtryk
Shaker	Låger med ramme og plan fylding, enkle linjer uden pynt
Industriel	Rå materialer som metal, beton eller mursten, mørke toner og synlige detaljer

Tabellen beskriver, hvordan stilene typisk forstås. Mange køkkener blander flere stilarter, og grænserne er flydende.

Moderne køkken og minimalistisk stil

Et moderne køkken forbindes ofte med rene linjer og få elementer, der skiller sig ud. Fronterne er glatte og ensartede, og køkkenets enkeltdele smelter sammen til flader. Greb er ofte trukket ind i fronten, placeret i en kant eller helt udeladt, så lågerne åbnes med et tryk eller en udfræset kant. Køleskab og opvaskemaskine er ofte bygget ind bag fronter.

Den minimalistiske variant tager det videre: få farver, få materialer og så lidt synligt udstyr som muligt. Til gengæld stiller en ren flade krav til planlægningen. Opbevaring skal løses i skabe og skuffer, så bordpladerne kan stå frie, og overfladerne skal være lette at holde rene (se køkkenlåger og greb).

Skandinavisk køkkendesign

Skandinavisk design beskrives på Wikipedia som en designbevægelse præget af enkelhed, minimalisme og funktionalitet. Bevægelsen opstod i begyndelsen af 1900-tallet og blomstrede i 1950’erne. Dansk design er en funktionalistisk stil, der blev udviklet midt i 1900-tallet. I 1954 viste Brooklyn Museum udstillingen „Design in Scandinavia“, og i USA opstod en mode for skandinaviske møbler.

I køkkenet ses stilen ofte som lyse flader, træ og enkle former. Det er en almindelig beskrivelse og ikke en del af selve definitionen. Det centrale er, at hver ting har en funktion, og at der er få dekorative elementer.

Klassisk køkken og landstil

Klassiske køkkener og landstil har ofte fronter med profiler eller en fylding og synlige greb. Farverne er ofte varme, og materialerne giver et håndværksmæssigt udtryk, fx malet træ eller træfinér. Hylder, glasfronter og bordplader i træ eller natursten er typiske detaljer. Stilen afhænger meget af detaljerne, fordi profiler, greb og kanter er det, der giver udtrykket.

Shaker-stil

Shaker-låger har en ramme og en plan fylding. Navnet stammer fra shakerne, et religiøst trossamfund i USA, hvis møbler var enkle og uden pynt. Formen er enkel, men rammen giver lågen et tydeligt relief. Stilen ses i både lyse og mørke farver og kan kombineres med både moderne og klassiske detaljer.

Industriel stil

Industriel stil henter sit udtryk fra fabrikker og værksteder. Typiske kendetegn er rå materialer som metal, beton og mursten, mørke farver og synlige detaljer som rør, skinner eller åbne hylder. I et køkken er det vigtigt at huske, at overflader skal kunne rengøres. Rå og porøse materialer kan kræve imprægnering eller andet vedligehold efter producentens anvisning.

Historien bag det moderne køkken

Mange af de tanker, der ligger bag det moderne køkken, stammer fra mellemkrigstiden.

Funktionalismen

Funktionalisme er princippet om, at bygninger skal udformes ud fra deres formål og funktion. Tanken opstod efter første verdenskrig. Sætningen „form følger funktion“ blev formuleret af den amerikanske arkitekt Louis Sullivan i slutningen af 1890’erne. I Skandinavien kaldes retningen funkis, og den havde sin storhedstid i 1930’erne og 1940’erne.

Frankfurterkøkkenet

Frankfurterkøkkenet blev tegnet i 1926 af den østrigske arkitekt Margarete Schütte-Lihotzky til et socialt boligbyggeri i Frankfurt. Køkkenet målte 1,9 × 3,4 m og var planlagt efter tayloristiske principper, så antallet af skridt under madlavningen blev mindre. Omkring 10.000 enheder blev bygget i slutningen af 1920’erne, og køkkenet kaldes en forløber for det moderne indbyggede køkken. Tanken om at planlægge efter arbejdsgange lever videre i dag, bl.a. i arbejdstrekanten og arbejdszonerne.

Hvad betyder køkken?

Ordet bruges på to måder. Dels om rummet, hvor mad tilberedes, dels om selve køkkenindretningen med skabe, bordplade og hvidevarer. Er der ingen væg mellem køkken og stue, kaldes det kombinerede rum et køkken-alrum. Det påvirker valget af stil, fordi køkkenet så er en del af stuens indretning.

Sådan vælger du stil

Stilen kan ikke vælges isoleret. Spørgsmål, der kan hjælpe:

• Rummet: Små rum og rum med lidt dagslys virker anderledes med lyse og mørke farver.
• Form og funktion: Køkkenets form afgør, hvilke stilvalg der er mulige. Se køkkenformer.
• Resten af boligen: I et køkken-alrum bør stilen kunne stå sammen med stuens møbler og materialer.
• Hvad der er let at ændre: Greb, lys og farver er lettere at skifte end fronttype og bordplade.
• Vedligehold: Glatte flader, åbne hylder og rå materialer kræver hver sin form for rengøring.

Flere ideer til farver og materialekombinationer står under inspiration til nyt køkken.