Arbejdstrekanten og arbejdszoner i køkkenet

Arbejdstrekanten er en tommelfingerregel for, hvordan vask, kogeplade og køleskab placeres i forhold til hinanden i et køkken. De tre punkter er trekantens hjørner, og reglen angiver, hvor lange siderne bør være. Med tjekket på denne side taster du tre afstande i centimeter og får vist, om hver side og summen af dem ligger inden for reglen. Alt regnes i browseren.

Resultatet er en vejledning til planlægningen og ikke en vurdering af, om et køkken fungerer.

Arbejdstrekanten i køkkenet: de tre punkter

Trekanten forbinder køkkenets tre hovedarbejdssteder:

• Vasken, hvor madvarer skylles, og der vaskes op.
• Kogepladen eller komfuret, hvor maden varmes.
• Køleskabet, hvor madvarerne opbevares.

Tanken er, at de veje, man går under madlavning, hverken skal være så korte, at stederne er i vejen for hinanden, eller så lange, at man går mere end nødvendigt. Selve tommelfingerreglen er:

• Ingen side i trekanten bør være under 1,2 m eller over 2,7 m.
• De tre sider bør tilsammen være mellem 4 og 8 m.

Sådan måler du arbejdstrekanten i dit køkken

1. Find midten af de tre punkter: midten af vasken, midten af kogepladen og midten af køleskabet.
2. Mål afstanden i en lige linje mellem punkterne, i centimeter: vask til kogeplade, kogeplade til køleskab og køleskab til vask.
3. Tast de tre mål i felterne i tjekket på denne side.

Har du ikke et færdigt køkken, kan målene i stedet tages fra en målsat tegning af den planlagte indretning. Hvordan de forskellige køkkenformer påvirker afstandene, og hvilke mål der ellers indgår i planlægningen, står under køkkenmål.

Sådan læser du resultatet

Tjekket vurderer hver side for sig og derefter summen:

Tjekket kontrollerer også, at tallene kan danne en trekant, det vil sige at hver side er kortere end de to andre tilsammen. Er det ikke tilfældet, beder det dig måle igen. Det tyder ofte på en tastefejl eller en måling, der er taget langs skabsrækken i stedet for i lige linje.

En side, der er markeret som kort eller lang, er ikke en fejl i sig selv. I et lille køkken vil summen ofte ligge under 4 m, og i et stort køkken med køkkenø kan den ligge over 8 m. Netop derfor er reglen en tommelfingerregel og ikke en målestok for, om køkkenet virker.

Hvad tjekket ikke kan se

Tjekket måler kun afstande. Reglen rummer også forhold, som kun kan vurderes på en tegning eller i selve rummet:

• Skabe og andre forhindringer bør ikke skære mere end 30 cm ind i en af siderne.
• Hvis det er muligt, bør der ikke være gennemgående trafik gennem trekanten.
• Et skab i fuld højde bør ikke stå mellem to af punkterne.

Wikipedia nævner desuden som amerikansk tommelfingerregel, at gangarealer i køkkenet bør være omkring 1,1 m for én person. Danske mål for afstande, højder og skabsdybder gennemgås under køkkenmål.

Hvor kommer arbejdstrekanten fra?

Arbejdet med at optimere køkkenets indretning begyndte i 1920’erne, blandt andre med den amerikanske industripsykolog og ingeniør Lillian Moller Gilbreth, som i 1929 fik vist sit „Kitchen Practical“ på en kvindeudstilling. Selve arbejdstrekanten blev udviklet på arkitektskolen ved University of Illinois i slutningen af 1940’erne.

Frankfurterkøkkenet som baggrund

Frankfurterkøkkenet blev tegnet i 1926 af den østrigske arkitekt Margarete Schütte-Lihotzky til Ernst Mays sociale boligbyggeri i Frankfurt. Det var smalt, ca. 1,9 × 3,4 m, og indrettet for at begrænse antallet af skridt under arbejdet. Omkring 10.000 blev bygget i slutningen af 1920’erne, og køkkenet regnes for en forløber for det moderne indbyggede køkken. Mere om køkkenets stilhistorie står under køkkendesign.

Arbejdszoner: en anden måde at planlægge på

Nogle planlæggere samler ikke planlægningen om tre punkter, men deler arbejdet op i zoner efter opgave, fx opbevaring af madvarer, vask og opvask, forberedelse og madlavning. Tanken er, at hver zone får det udstyr og den bordplads, der hører til opgaven, så flere kan være i køkkenet uden at gå i vejen for hinanden.

Trekanten og zonerne udelukker ikke hinanden. Et tjek af afstandene kan stadig give et fingerpeg om, om vejen mellem de vigtigste steder er rimelig. Med en køkkenø, flere personer i køkkenet eller hvidevarer fordelt over flere zoner passer én enkelt trekant dog dårligere.

Brug derfor tjekket som ét af flere redskaber. Når afstandene er på plads, kan form, mål og zoner vurderes samlet. Resten af planlægningen, fra rum og stil til teknik og forløb, er samlet på forsiden om nyt køkken.