Spring til indholdet

3 Fase 3 · Funktion og teknik

Hvidevarer i køkkenet – integrerede eller fritstående, placering og energimærke

Integrerede hvidevarer eller fritstående? Om placering i arbejdszoner, induktion og EU-energimærket med skalaen A til G og EPREL.

Integreret ovn og mikroovn i et højskab med flaskegrønne låger
AI-genereret billede

Kort fortalt

  • Integrerede hvidevarer skjules bag en køkkenfront eller i et skab, mens fritstående hvidevarer står selv, og valget skal tages tidligt, fordi nicher og skabe skal passe til målene.
  • Køleskab, vask, opvaskemaskine og kogeplade placeres efter arbejdsgangen i køkkenet og efter, at døre og skuffer kan åbnes.
  • EU-energimærket går fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug) for bl.a. køleskabe og opvaskemaskiner, og EPREL er databasen med oplysninger om apparaterne.

Integrerede hvidevarer bygges ind bag en køkkenfront eller i et skab, så apparatet bliver en del af køkkenets rækker. Fritstående hvidevarer står selv og har deres egen front. Forskellen påvirker, hvordan køkkenet tegnes: nicher og skabe skal passe til apparaternes mål, og valget skal derfor tages tidligt i planlægningen. Siden gennemgår valget, placeringen, induktion og energimærket.

Integrerede hvidevarer eller fritstående?

Integrerede hvidevarer skjules bag en front i samme stil som resten af køkkenet eller sidder i et skab. Typiske eksempler er en opvaskemaskine bag en låge, en ovn i et højskab og en kogeplade nedfældet i bordpladen. Producenten oplyser, hvilke mål nichen skal have, og hvor meget plads og luft der skal være omkring apparatet. Målene skal derfor være på plads, før skabene tegnes færdige.

Fritstående hvidevarer, fx komfur, køleskab og fryser, står selv. Siderne er ikke dækket af en front, og apparatet kan i højere grad flyttes eller skiftes uden at ændre skabene. Der skal stadig være plads til døre, ventilation og tilslutninger.

Integreret Fritstående
Udseende Front i køkkenets stil. Apparatet træder i baggrunden. Apparatet har sit eget udtryk og er synligt.
Planlægning Nicher og skabe dimensioneres efter apparatet. Der afsættes en plads med de mål, der skal bruges.
Senere udskiftning Et nyt apparat skal passe til nichen. Afhænger af, om målene for pladen passer.

Placering i forhold til arbejdszoner

Hvidevarerne er de store faste punkter i køkkenets arbejdsgange. Arbejdstrekanten forbinder vask, kogeplade og køleskab og er en tommelfingerregel, ikke et krav. Nogle planlægger i stedet køkkenet i arbejdszoner efter opgave. Køkkenets form, fx L, U eller køkkenø, har betydning for mulighederne og er beskrevet under køkkenformer.

  • Køleskab og fryser: placeres, så varer kan stilles ind nemt, og så døren kan åbnes helt uden at ramme andre døre eller skuffer. Tænk også på, hvilken side døren er hængslet på.
  • Vask og opvaskemaskine: opvaskemaskinen placeres ofte ved siden af vasken, hvor vand og afløb allerede er.
  • Kogeplade og ovn: der bør være frie flader ved siden af. En ovn i højskab kan placeres i en højde, der passer til dem, der bruger køkkenet. Over kogepladen sidder emhætten, se emhætte og ventilation.
  • Afsætningsplads: fri bordplade ved siden af køleskab, kogeplade og vask, hvor man kan stille ting fra sig.

Induktion

Induktionskogeplader bruger en spole af kobbertråd under hver kogezone. Når der løber vekselstrøm gennem spolen, opstår der et magnetfelt, som skaber strøm i bunden af en gryde af magnetisk metal. Gryden varmes altså op, ikke kogepladen.

Det har nogle praktiske konsekvenser:

  • Gryder skal have en bund af ferromagnetisk metal, fx støbejern eller visse typer rustfrit stål. En magnet, der sidder fast på bunden, er en enkel test.
  • Kobber- og aluminiumsgryder varmes typisk ikke uden en særlig bund.
  • Overfladen opvarmes af gryden og bliver normalt ikke meget varm. Ved høj effekt kan der forekomme summen.

Om energi: målinger gengivet på Wikipedia peger på, at en større del af energien ender i gryden ved induktion end ved gas, når vand varmes. Tallene stammer fra bestemte målinger, og de afhænger af gryde og vandmængde. En kogeplade skal tilsluttes korrekt. Hvad man selv må, og hvad der kræver en autoriseret installatør, er beskrevet under el og VVS.

EU-energimærket og EPREL

Energimærket på hvidevarer bruger en farveskala fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug). Siden 2021 gælder den skala for bl.a. køleskabe, opvaskemaskiner og vaskemaskiner, og plussymbolet (A+, A++ osv.) bruges ikke længere til dem. Ældre mærker kan stadig have plusklasser, så et bogstav på et gammelt og et nyt mærke kan ikke sammenlignes direkte.

Ovne og emhætter mærkes efter en EU-forordning om energimærkning af ovne til husholdningen og emhætter, og mærkningen har været obligatorisk siden januar 2015. De indgik ikke i omlægningen i 2021 og har i skrivende stund en skala med plusklasser. Blandt madlavningsapparaterne er energimærkning kun obligatorisk for ovne og emhætter, så kogeplader har ikke mærket.

EPREL er det europæiske produktregister for energimærkning. Det er en database, der giver oplysninger om energiforbruget for apparater på EU-markedet.

Spørgsmål at afklare, før hvidevarerne vælges

  1. Skal apparaterne skjules bag fronter, eller må de gerne ses?
  2. Hvilke mål har nicher og skabe, og hvad oplyser producenten om plads og luft?
  3. Hvor sidder tilslutninger til strøm, vand og afløb, og passer de til placeringen?
  4. Kan alle døre og skuffer åbnes uden at støde ind i hinanden?
  5. Hvilket energimærke har apparatet, og hvilken skala er mærket på?

Planlægningen af mål og afstande er samlet under køkkenmål.

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på integrerede og fritstående hvidevarer?

Integrerede hvidevarer bygges ind bag en køkkenfront eller i et skab og bliver en del af køkkenets rækker. Fritstående hvidevarer står selv og har deres egen front. Begge dele kræver, at pladsen er planlagt til apparatets mål.

Hvad betyder EU-energimærket fra A til G?

Hver farve svarer til et bogstav fra A (lavt energiforbrug) til G (højt energiforbrug). Siden 2021 gælder den skala bl.a. for køleskabe, opvaskemaskiner og vaskemaskiner, og plussymbolet bruges ikke længere på dem.

Hvilke gryder kan bruges på induktion?

Gryder med en bund af magnetisk metal, fx støbejern eller visse typer rustfrit stål. Hvis en magnet sidder fast på bunden, kan gryden typisk bruges. Kobber og aluminium varmes normalt ikke uden en særlig bund.

Kilder

  1. Your Europe: Energimærker europa.eu
  2. EU-Kommissionen: Range hoods (energimærkning af ovne og emhætter) energy-efficient-products.ec.europa.eu
  3. Wikipedia: Induction cooking en.wikipedia.org